fredag den 25. februar 2011

Bestyrelsesmøde

Bestyrelsesmøde i Taps Fælles Forening tirsdag den 22. februar 2011
Tilstede var Torben Rasmussen, Poul Juhl, Tommy Jensen, Rikke Rechnagel og Ulrik Poulsen. 
Dagsorden:
1: Konstituering
2: Godkendelse og underskrift af de endelige vedtægter
3: "oplysninger om foreningen" udfyldes og underskrives. (skal indsendes til Kolding Kommune sammen med de nye vedtægter)
4: Praktisk i forhold til sammenlægning:
        - Lukning af Borgerforening
            - Bankkonto
            - tipspenge fra købmand
5: Foreningens navn.
6: Ansøgning vedr. leje af lokaler indendørs 2011/2012 - frist primo marts
7: "Åben by" arrangement
8: Trafik - næste skridt
9: Oprydningsdag - har vi en dato og foredragsholder ?
10: Eventuelt.
Konstituering:
Formand: Ulrik Poulsen – UP - arbejdsområder: Mødeindkaldelser, dagsorden, presseomtale, hjemmesiden, annoncering og nye beboere i Taps sogn. På valg i 2012.
Næstformand: Tommy Jensen – TJ - arbejdsområder: Praktiske ting, tovholder m.h.t. arrangementer. På valg i 2013.
Kasserer: Rikke Rechnagel – RR - arbejdsområder: medlemsregistrering, sammenlægning af de to økonomier og kontakt til tidl. TUIF sponsorer i samarbejde med borgerforeningens tidligere kasserer. På valg i 2013.
Bestyrelsesmedlem: Torben Rasmussen – TR - arbejdsområder: Samarbejde med Kolding kommune i Landsbyforum og ansøgning om midler i denne forbindelse. På valg i 2013.
Bestyrelsesmedlem: Poul Juhl – PJ - arbejdsområder: fundraising og sponsorkontakt.


Godkendelse og underskrift af de endelige vedtægter:
De på generalforsamlingen fremlagte vedtægter findes at være i orden, hvorfor vi sender dem med til kommunen, og kører videre med dem.
RR sender til kommunen – UP ligger dem på hjemmesiden.
Oplysninger om foreningen udfyldes og underskrives. (skal indsendes til Kolding Kommune sammen med de nye vedtægter)
Vi vedtog at navnet Taps Fælles Forening er gældende indtil et nyt navn vælges.
Praktisk i forhold til sammenlægning:
RR og PJ arbejder sammen om det økonomiske i forbindelse med sammenlægningen af de to økonomier og nedlæggelse af Borgerforeningen, bl.a. tidligere ansøgninger ved Købmanden i Taps og ved Friluftsrådet.
Vi var enige om, at det under ingen omstændigheder skulle betyde kontingentforhøjelser, hvorfor de hidtidige satser bibeholdes.
Foreningens navn:
Der udskrives en konkurrence om det nye navn.
Man kan enten sende sit forslag til taps@adr.dk eller aflevere en seddel hos købmanden inden den 1. april 2011. Man kan også fremkomme med sit forslag til oprydningsdagen den. 2. april 2011, hvorefter bestyrelsen tager stilling til forslagene på det kommende bestyrelsesmøde.
Ansøgning vedr. leje af lokaler indendørs 2011/2012 - frist primo marts
RR sender dette til Kolding kommune inden fristens udløb. Kender dette fra tidligere ansøgninger i TUIF.
"Åben by" arrangement
Et sådant arrangement blev ivrigt drøftet, idet vi ønskede en mere ”officiel” åbning af de baner vi nu har fået lavet, 3 krolfbaner, fodboldgolf, bachvolleybane, træningsredskabet og det kunne så suppleres med boder om ”åbent hus” i de boliger, som er til salg i området, og åben grill ved grillhytten. Børnehaven og skolen skulle så også inviteres, og eventuelle deltagere kunne være krolfspillere fra andre klubber, fodboldspillere fra andre klubber, byrådsmedlemmer, hold her fra byen, ejendomsmæglere eller andre interesserede.
Alfa og omega var, at der kom lidt interesse udefra og fra pressen, men vi blev enige om, at lave dette til sportsugen i august. Der var nok ikke basis for at lave et selvstændigt arrangement allerede nu.
Trafik - næste skridt
Vi er lidt fastlåste, idet det er Kolding kommune, der er vejmyndighed, hvorfor vi ikke bare kan ændre forholdende som vi syntes.
Også selvom vi syntes, at der burde være en cykelsti til Vonsild, og at der bør gøres noget ved trafikforholdende i byen, hvor der bliver kørt alt for hurtigt.
TR havde talt med flere embedsmænd fra kommunen, men der var ikke sat penge af til os, idet der var flere andre projekter, der stod for tur først. 
Der er heller ikke andet at gøre, end at forsøge at påvirke embedsmænd og politikere løbende og så håbe på, at det på et eller andet tidspunkt bliver ”vores tur”.
TJ oplyste at han får nogle skilte til at sætte på byskiltene, hvor man så kunne skrive: ”her vil vi gerne have en cykelsti” ”her vil vi gerne have trafiksanering” el. lign. Et alternativ kunne også være en underskriftsindsamling eller en egentlig lovlig anmeldt demonstration.
Oprydningsdag - har vi en dato og foredragsholder?
Oprydningsdagen bliver i år den 2. april, idet naturfredningsforeningen afholder deres arrangement den 3. april.
TJ havde talt med Ejler om at leje skolen denne dag. Seniorlokalet var optaget, men vi kunne få den gamle gymnastiksal den dag.
UP bestiller suppe på kroen og retter henvendelse til Ejler om leje af lokalet, samt til Kolding kommune vedr. affaldsposer, gribetænger og afhentning af affaldet efter arrangementet.
Vi har ikke nogen foredragsholder i år.
Eventuelt.
TJ arbejder på at lave en bord- og bænke og grillhytte lav m.h.p vedligeholdelse heraf.
TJ arbejder på snart at lave en tesmagning.
TJ arbejder på, at der bliver lavet en masse fuglekasser til ophængning langs stierne.
PJ arbejder på at lave en ølsmagning til efteråret.
TR oplyste, at der skulle være møde i ”Landsbyforum” til marts, hvor vi havde søgt om et info-TV til opsætning ved købmanden samt flere borde og bænksæt.
UP laver en skrivelse til udlevering til alle om dilettant, oprydningsdagen, kontingent, og at man mangler spillere til Old-boys fodboldholdet.
Næste bestyrelsesmøde fastsat til april .UP indkalder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.