fredag den 26. august 2011

Sommerfesten 2011

Opfølgningsmøde den 18. august kl. 1900 i Seniorlokalet på Taps Skole.

Til stede ved mødet: Ejler Bodholdt, Margit Pedersen, Lars Jacobsen, Susan Andreassen, Dorthe Hasberg, Lene Jensen, Tommy Jensen, Rikke Rechnagel, Torben Rasmussen, Poul Juhl og Ulrik Poulsen.

Ulrik startede mødet med at takke alle de hjælpere, der havde været med til at sommerfesten kunne købe af stablen. Uden denne uvurderlige hjælp kunne et sådant arrangement slet ikke lade sig gøre.
Mødet var indkaldt idet hjælperne skulle takkes, ligesom de måske havde nogle gode ideer til, hvordan det kunne blive en endnu bedre fest i fremtiden.
Rikke startede med at gennemgå det foreløbige regnskab, som gik nogenlunde gik lige op. Således at indtægter og udgifter stort set svarede til hinanden.
Torsdag: Banko – kagematiné – oldboysfodbold.
Måske skulle old-boys fodbolden blot overgå til en almindelig turneringskamp onsdag aften med salg af øl og pølser. Silde/snapseturneringen torsdag aften var blot en udgift, og har nok overlevet sig selv, idet der ikke var den store interesse længere.
Banko indendørs i den lille sal og kagematiné en succes, men skulle måske foregå i teltet i fremtiden. Et problem med borddækning m.v. blev drøftet, men der blev enighed om, at det nok kunne lade sig gøre. (At dække bord mens der var banko)
Det var nok en nødvendighed med tilmelding til kagematinéen, da det ellers kunne være svært med at få kager nok.
Fredag: Fællesspisning i teltet – Gadeturnering og fodboldgolf.
Der skulle eventuelt laves om på aktiviteterne, således at teltet ikke blev tømt fredag aften, hvilket ville gavne øl/vin/sodavandssalget i teltet.
Fredagsspisningen, som i øvrigt blev rost til skyerne, havde p.gr.a. en misforståelse med leverandøren været en lidt dyrere post end beregnet, men den usikkerhed må vi bare blive kloge af og have lidt bedre styr på en anden gang.
Det blev nævnt, at der måske skulle laves en egentlig børnebuffet, således at også mindre børn skulle betale, vi skulle eventuelt lave denne mad selv. Menuen ville så bedre modsvare børnenes ønsker.
Det blev drøftet eventuelt at have en pengeopkræver siddende ved indgangen, så man var sikker på at alle havde betalt. (IKKE derved sagt at folk de snyder – det er der intet belæg for at sige)
Disse tiltag skulle så bevirke at overskuddet fra denne fællesspisning blev bedre.
Der var dog enighed om, at der IKKE skulle være egentlig tilmelding, hvilket nok ville skræmme nogen væk.
Lørdag: Motionsløb, cykelløb, brunch, gadeturneringer i forskellige afskygninger, forældre/barn aktiviteter og grillselvaften.
Brunch en stor succes (også her ros til dem der lavede maden). Også her ville det måske gavne med en ”indkræver” ved indgangen.
Mange af aktiviteter gik lidt i vasken på grund af regnen, hvilket også havde afsmittende effekt på grillarrangementet, men vejret kan vi altså ikke ændre på.
Generelt blev det drøftet at flytte aktiviteterne for at undgå tømningen af teltet fredag, ligesom der blev nedsat et udvalg af Lars, Dorthe og Susan for at der kom lidt bedre gang i en gadeturnering. Denne turnering var ved at gå lidt i stå, så der blev nævnt flere gode tiltag, f.eks. bedste udklædning, bedste kampråb, præmie m.v. så gadeturneringen igen kunne blive mere interessant.
Udvalget fik derfor frie hænder til at danne en sådan gadeturnering.
Idé om to hoppeborge – en til store og en til små børn – så man undgår skader.
Idé om en tryllekunstner.
Det blev drøftet at der tidligere var et program i THT, som man kunne klippe ud og bruge i løbet af ugen, men et sådan var en meget dyr post.
Det blev nævnt, at vi kunne udskrive nogle programmer og så måtte folk få dem udleveret på pladsen og så ellers benytte programmet ved købmanden eller på ”nettet”. Alternativt kunne et sådant program husstandsomdeles her i byen.
Det blev til slut talt om at flytte sommerfesten til en placering mellem pinse og børnenes sommerferie.
Som det er nu ligger det meget tæt på skolernes start, hvilket måske afholdt nogle for at deltage.
Mødet afsluttet med at Ulrik endnu en gang sagde tak til hjælperne og med et landgangsbrød og en øl/sodavand til deltagerne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.