Fra: Taps.dk – by- og idrætsforening
Til: Kolding
Kommune
By og udviklingsforvaltningen
Planafdelingen
Nytorv 11
6000 Kolding
Taps.dk – by- og idrætsforening gør hermed indsigelse
vedrørende opstilling af 3 vindmøller i området kaldet Trædeskovbøge,
beliggende nord for Taps by.
Vi går ind for grøn energi.
Men vi protesterer imod planen om opsætning af disse vindkraftværker
under en vindmøllebekendtgørelse, der ikke beskytter borgerne mod generne.
Først og fremmest har man med den tætte placering på
boligerne ikke taget højde for menneskets sundhed og livskvalitet.
Ligeledes har man med placeringen tæt på ca. 40 børn og unge med autistisk handicap på Specialcenter Taps Skole samt omkring 40 børn i Taps børnehave ikke tilgodeset disses specielle behov for beskyttelse.
Ligeledes har man med placeringen tæt på ca. 40 børn og unge med autistisk handicap på Specialcenter Taps Skole samt omkring 40 børn i Taps børnehave ikke tilgodeset disses specielle behov for beskyttelse.
Dernæst er der den forudsigelige indvirkning på byens
udviklingsmuligheder.
Taps er et i forvejen lavt prioriteret lokalsamfund, der dog
stadig rummer potentiale med et velfungerende borgerfællesskab, historiske
minder med en smuk kirke samt rekreative områder med vandrestier og et rigt
fugle- og dyreliv.
Opsætningen af disse vindmøller vil betyde fald i ejendomsværdien og medføre
økonomisk binding for de nuværende beboere og ved ny tilflytning tiltrække
mindre ressourcestærke borgere hvis overhovedet nogen.
Den fysiske tilstedeværelse vil også blokere for muligheden
for, om ønsket, at kunne ekspandere mod nord i 30 år frem.
På vegne af Taps.dk – by- og idrætsforening
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.